Udstillingen 21. august - 19. september



"Farver og former i et fladt landskab" var titlen på Galleri Strædet's udstilling med værker af fotografen Helmuth A. Christensen og keramikeren Mogens Davidsen.
Titlen er affødt af det tema, som har optaget Helmuth Christensen, siden han i en alder af bare 16 år fik sit første foto i avisen. Det er blevet til mange flere billeder gennem de seneste 40 år, hvor han har arbejdet som pressefotograf. Men det er stadig fascinationen af lyset og himlens vekslen over det flade marsklandskab omkring Møgeltønder, der præger hans motiver. Også i de stemningsmættede, farverige billeder, som var udstillet på galleriet.
Det var tredje gang, Mogens Davidsen udstillede i Galleri Strædet. Denne gang med større skulpturer i raku, som var variationer over de klassiske former, kuglen og hjulet. Men man fandt også en række små poetiske kvindetorsoer på udstillingen.

.................................................................................................................

Populære opslag fra denne blog

Udstillingen 5. april - 26. april 2012:

Udstillingen 20. august - 18. september

Udstillingen 28. maj - 26. juni