Udstillingen 24. juli - 15. august


”Solitude-Øen” var titlen på Galleri Strædet 9’s udstilling med værker af Ballum-kunstneren Mette Joensen. Titlen henviser til et tema, som Mette har arbejdet intenst med i 2010 i både maleri og keramik. Det kommer til udtryk gennem en lille stribet ø, hun har brugt i sine kunstværker. Den dukker op i forskellige sammenhænge.
Mette Joensen, som bor og arbejder i Ballum, er uddannet på kunstakademierne i Reykjavik og Bremen. Hun har mange udstillinger bag sig, fortrinsvis i Tyskland. I 2004 flyttede hun med sin familie til Ballum, hvor hun driver Villa Plus. Det er en gamle købmandsgård, hvor hun ud over sit atelier har galleri, Bed & Breakfast og afholder kurser.
Bag Mette Joensens værker ligger en lang arbejdsproces med utallige forsøg, mange fravalg og overmalinger. Et gennemgående træk er samspillet mellem ord og et figurativt billedudtryk. Hun arbejder ofte med finurlige titler som ”Ambi og Valente” og ”Affen äffen nicht nach”. Det føjer en ekstra dimension til værkene og giver dem et handlingsforløb, som vækker stof til eftertanke.
Hun har altid en historie at fortælle. Og hun gør det med stor indlevelse.
......................................................................................

Populære opslag fra denne blog

Udstillingen 5. april - 26. april 2012:

Udstillingen 20. august - 18. september

Udstillingen 28. maj - 26. juni